Verdens Vildeste Brobyggere

I Vejle er broer en del af byens identitet. Fjorden, dalene og infrastrukturen har gennem tiden gjort broer nødvendige for at forbinde mennesker, bydele og landskaber. Broer er derfor en naturlig del af vores hverdag og omgivelser.

Vi kender Vejlefjordbroen og Ravningbroen, men rundt om i hele kommunen – i Vejle, Jelling, Give og de mindre byer – møder vi også broer i hverdagen; over vandløb, veje og stier.
Nogle broer er store og markante, andre små og næsten usynlige, men fælles for dem alle er, at de forbinder steder, som ellers ville være adskilt.

Broer er bygget for at løse praktiske udfordringer; at krydse vand, dale eller andre forhindringer og skabe stabile og sikre forbindelser. Samtidig rummer broer også en betydning, der rækker ud over det at forbinde landsdele. De forbinder mennesker, steder og fællesskaber og er en del af fortællingen om, hvordan vi lever sammen og skaber sammenhænge.

Formål

Forløbet giver eleverne et fælles fagligt og begrebsligt udgangspunkt, som de kan bygge videre på, når de senere møder både Verdens Vildeste Brobyggere og DM i Skills. På den måde bliver oplevelserne ikke enkeltstående begivenheder, men en naturlig forlængelse af den måde, eleverne allerede har arbejdet med faglighed, praksis og refleksion i undervisningen.

Kobling til Skills

Dette undervisningsforløb indgår som en del af skolernes læringsaktiviteter i optakten til både DM i Skills og Verdens Vildeste Brobyggere. Begge events tager afsæt i, at elever arbejder prak-sisnært med faglige problemstillinger og får erfaring med, hvordan viden, idéer og samarbejde omsættes til løsninger, der fungerer i praksis.

 

I forløbets første del arbejder eleverne med at undersøge og bygge flydebroer med afsæt i materialet fra Verdens Vildeste Brobyggere. Her er fokus på materialer, form og funktion. Eleverne designer, bygger og afprøver deres egne konstruktioner og får erfaring med at justere og forbedre løsninger, når noget ikke fungerer som forventet. Broerne fungerer som enkle modeller af virkelige konstruktioner, hvor eleverne gennem praktiske forsøg undersøger, hvad der skal til, for at en bro kan flyde og være stabil.

I forløbets anden del flyttes fokus fra konstruktionen til betydningen af at bygge broer. Her arbejder eleverne med broen som et filosofisk og kulturelt begreb. 

Med afsæt i blandt andet skulpturen Brobyggeren inviteres eleverne til at reflektere over, hvad det vil sige at forbinde – ikke kun steder, men også mennesker og fællesskaber. Eleverne samtaler om, hvorfor forbindelser er vigtige, og hvordan de selv kan være med til at skabe dem. Undervisningsforløbet er opbygget i to sammenhængende dele, som tilsammen giver eleverne mulighed for både at arbejde undersøgende og praktisk med brobygning og at reflektere over broers betydning i en større sammenhæng.

Tid: Minimum 10 lektioner 
Sted: På skolerne
Materialer: Materialekasser udleveres 

Opgave

Eleverne skal designe, bygge og teste en flydebro, der kan fungere i praksis. Den skal kunne bære mindst 500 gram. Eleverne bygger i hold og alle hold skal bruge de samme grundmaterialer.

Undervisningsforløbet er bygget op efter engineering designprocessen, som den præsenteres på EMU og anvendes i naturfagsundervisningen.

Forløbet understøtter en undersøgelsesbaseret, praksisnær og iterativ arbejdsform, hvor eleverne arbejder som brobyggere og ingeniører.

Materialer til flydebroer

Der udleveres en materialekasse pr. klasse. Der er skal-materialer og kan-materialer. (L)

Der skal bruges:

•    Flamingo (brug kassen)
•    Elastikker
•    Ispinde
•    Plastikkopper

Der kan bruges:

•    Balloner
•    Blomsterpinde
•    Garn
•    Gaffatape
•    Ståltråd

Materialer udover:

•    Sakse
•    Vægt
•    Tape
•    Skæreknive
•    Papir
•    Vandbalje og forskellige genstande, så eleverne har mulighed for at undersøge, hvad der kan synke og flyde.

Indsaml selv:

Fx mere flamingo eller skum, kork, plastikflasker, paprør, stof- og garnrester

 

Fælles tjekliste til lærere og elever

Produktkrav
Flydebroen skal kunne:

• flyde stabilt på vand
• kunne bære en aftalt belastning (500g)
• være bygget af tilladte materialer

Proceskrav
Eleverne har:

• arbejdet efter engineering designprocessens faser
• afprøvet deres løsning mindst to gange
• forbedret konstruktionen minimum én gang
• brugt fagbegreber i deres forklaringer

 

Tjekliste til læreren (L)

Eleverne kan:

• forklare begrebet opdrift
• arbejde systematisk med engineering designprocessen
• udvikle, teste og forbedre en teknisk løsning
• dokumentere en praktisk arbejdsproces
• anvende naturfaglige begreber

Forforståelse

Hvad er en flydebro? (L)

Hver gruppe skal lave en logbog over processen eller et moodboard over deres design.

 

1. Afgræns problemet
Problemstilling: Hvordan kan man bygge en bro, der kan flyde stabilt på vand og bære vægt?
Vigtige begreber: flyde – opdrift – belastning – stabilitet

2. Undersøg og få viden
Eleverne undersøger, hvad der har betydning for, at noget kan flyde.
Eleverne arbejder med sammenhæng mellem vægt, materiale og opdrift og laver enkle forsøg med flydende og synkende materialer

3. Udvikl idéer
Eleverne udvikler deres første løsningsforslag. Eleverne skal:

•    lave skitser eller modeller
•    vælge ekstra materialer
•    forklare, hvorfor de tror, netop deres løsning vil fungere

Der er ikke én rigtig løsning – fokus er på begrundede valg.

4. Byg og afprøv
Eleverne bygger deres første prototype. Eleverne tester:

•    om broen flyder
•    om den er stabil
•    om flydebroen kan bære 500g

Testene dokumenteres og danner grundlag for forbedringer.

Forslag 
Inden de afprøver, hvor meget broen kan bære - kan der laves en konkurrence: “Vi tror, vores bro kan bære X gram”. Lad evt. hele klassen gætte med. 

5. Forbedr og gentag
Eleverne forbedrer deres flydebro på baggrund af testresultater. Eleverne skal:

•    analysere, hvad der fungerede og ikke fungerede
•    ændre deres konstruktion
•    afprøve den forbedrede løsning

Den iterative proces er central: byg – test – forbedr – test igen.

6. Del og forklar løsningen
Eleverne præsenterer deres færdige flydebro. De forklarer:

•    hvordan deres bro er bygget
•    hvorfor den kan flyde
•    hvilke forbedringer de har lavet, og hvorfor Fokus er på faglig forklaring – ikke perfektion.

Output

Forløbet munder ud i:

1. En færdig flydebro pr. hold i klassen
2. Dokumentation (logbog, moodboard fysisk eller digitalt)
3. Faglig mundtlig eller skriftlig forklaring

I Del 1 har eleverne bygget en flydebro og arbejdet med, hvordan man kan forbinde to sider ved hjælp af materialer, opdrift og konstruktion.

I Del 2 flyttes blikket fra hvordan man bygger en bro, til hvad en bro også kan være.

Her arbejder eleverne kort med, hvordan broer kan forstås som forbindelser - mellem steder, mennesker og idéer - med afsæt i et billede af den skulptur, som Henrik Busk Andersen har lavet til Vejle.

Broer som forbindelser 
– to opgaver, der hænger sammen

Opgave 1

Kort refleksionsøvelse (Post it). Se på billedet og tænk over denne sætning og færdiggør den på en Post it:
“En bro er ikke kun noget, man går på – den kan også _______________________________.”

Sæt Post its’ne ved jeres flydebro eller på en fælles tavle i klassen.

Overgang fra opgave 1 til opgave 2

Læreren fortæller:
Skulpturen er udført af Henrik Busk Andersen, der arbejdede med idéen om mennesket som et væsen, der rækker ud og skaber forbindelser.

I stedet for at bygge en fysisk bro mellem to steder, visualiserer skulpturen et menneske, der selv bliver en bro – med kroppen, armene og sin placering i landskabet.

Skulpturen kan derfor ses som et billede på:

•    at stå mellem to sider
•    at forbinde mennesker
•    at række ud og skabe kontakt

Der findes ikke ét rigtigt svar på, hvad skulpturen betyder – det afhænger af, hvordan man ser på den.

I den første opgave har I sat ord på, hvad en bro kan betyde.
Nu skal I undersøge, hvordan idéen om at bygge bro bruges, når det handler om mennesker – ligesom kunstneren har gjort det i skulpturen.

Opgave 2 (individuel)

Skulpturen viser et menneske, der står med udstrakte arme – som om det forbinder noget eller nogen. Kunstneren brugte skulpturen til at vise et budskab om at skabe forbindelser mellem mennesker.

Nu skal du undersøge, hvordan udtrykket at bygge bro bruges i virkeligheden.
Undersøg på nettet - søg fx på:

•    “at bygge bro mellem mennesker”
•    “at bygge bro mellem kulturer”
•    “bro som metafor mellem mennesker”

Find nu mindst ét eksempel på nettet, hvor nogen skriver eller taler om at “bygge bro” mellem mennesker.

eller

Vælg mindst én sætning nedenfor og sæt din egne ord og billeder på, hvad du tolker dig frem til, at det betyder.

•    Derfor skal du gå over broen til et andet menneske
•    Vi bygger bro mellem mennesker og fællesskaber
•    Byg bro mellem mennesker og teknologi
•    Lad sproget bygge bro
•    Sangen bygger bro mellem forskellige kulturer

Din egen refleksion

Skriv 5–8 linjer om ét af disse spørgsmål (vælg ét)

-    Hvornår er det svært, men vigtigt, at bygge bro mellem mennesker?
-    Hvor ser du i dag, at der er brug for nogen, der bygger bro?
-    Hvordan minder det at bygge en flydebro om at bygge bro mellem mennesker?