
Når historierne kommer ned i hænderne
På Højen Skole nøjes de yngste elever ikke med at høre historier om Pippi Langstrømpe, Den Kæmpestore Pære og De Tre Bukkebruse i Badeland. De bygger, tegner og finder selv løsninger på problemer fra fortællingerne.


Ellie fra 2.A på Højen Skole er i gang med sin Pippi-tegning.
Farveblyanter i alverdens farver ligger spredt ud over bordene i 0. klasse på Højen Skole. Klar til at blive til flotte streger på papiret.
Børnene har netop fået at vide, at deres tegninger senere skal indgå i en stor fælles frise, hvor bidrag fra resten af Vejle Kommunes indskolingsklasser også er med.
De fleste er hurtigt sporet ind på, hvad der skal på papiret.
Amila har besluttet sig for at tegne en scene fra fortællingen Den Kæmpestore Pære.
”Det er sjovt med en stor pære på en båd,” forklarer hun.
Tegningerne er dog blot sidste del af et større arbejde, som eleverne har været i gang med i dagene op til efterårsferien.
På gangene står sporene fra det, der er gået forud: Konstruktioner i alverdens former, der skulle kunne transportere en stor pære gennem rigtigt vand uden at synke. Modeller af svømmehaller med løsninger, der skal skærme de andre gæster fra trolden. Og Pippi Langstrømpe-huse, hvor der både er plads til Pippi og hendes hest.
Børnene har ikke kun hørt fortællingerne. De har fået dem mellem hænderne.
Fra fortælling til konstruktion
Mini Mini Skills er læringsforløbet for de yngste elever på Vejle Kommunes folkeskoler frem mod DM i Skills 2027.
På Højen Skole har elever fra 0. til 2. klasse arbejdet på tværs af årgangene. De har taget udgangspunkt i historierne, fundet problemer i dem og forsøgt at bygge deres egne løsninger.
I De Tre Bukke Bruse i Badeland kan spørgsmålet eksempelvis være, hvordan trolden kan være med uden at ødelægge det for alle de andre badegæster.
Og så begynder idéerne.
”Hvis vi laver den her elevator, så kan vi komme uden om trolden. Eller: Vi skal have lavet en vandskål til Pippis hest, som tænder automatisk, når hesten sætter hovedet ned, ligesom når vi vasker hænder,” fortæller lærer Lisbeth Obbekær Jest om nogle af de samtaler, som er opstået undervejs.
For hende er det ikke det færdige byggeri, som er det vigtige.
”Som lærere kan vi godt komme til at tænke på, om det ser flot ud. Men det handler om processen. De skal samarbejde, tænke anderledes og opdage, at der er nogle forskellige trin, når man skal få en idé til at fungere.”
Flere kommer på banen
Og netop den måde at arbejde på kan noget særligt, har Lisbeth Obbekær Jest lagt mærke til.
”Jeg har set rigtig mange flere komme på banen. Børn, som måske har svært ved at sidde stille i skolen, har haft det rigtig rart med at have friere tøjler inden for nogle rammer,” forklarer hun.
Det konkrete har gjort en forskel.
”Det med at få noget mellem fingrene, selv gå hen og finde materialer og blive anerkendt for sin idé har fået alle til at deltage. Også nogle af dem, som man måske på forhånd var lidt i tvivl om.”
Ud over at flere er kommet på banen, har arbejdet på tværs af 0., 1. og 2. klasserne betydet, at børnene har arbejdet sammen med andre, end de normalt er vant til.
”De har opdaget, at de godt kan arbejde sammen med andre end dem, de plejer at være sammen med,” siger Lisbeth Obbekær Jest.

Lisbeth Obbekær Jest, lærer på Højen Skole, har oplevet, at flere børn end normalt kommer på banen, når undervisningen foregår med Novel Engineering.
Børnene bliver medskabere
Metoden bag forløbet hedder Novel Engineering.
Børnebibliotekar Stine Bo Nørgaard fra Vejle Bibliotekerne har været med til at udvikle materialet. Hun beskriver metoden som en måde at kombinere litteratur med teknologiforståelse og praktisk problemløsning.
”Man bruger sin egen fantasi, logik og viden til at løse et problem ud fra en historie. Skabelonen er egentlig meget enkel: Du har en bog med et problem, og så skal du løse det ved at bygge og være kreativ,” forklarer hun.
Pointen er, at børnene ikke nøjes med at lytte til historierne.
”Fortællingen bliver mere levende og forståelig. Børnene får et andet perspektiv og tager ejerskab, når de selv bliver medskabere af løsningen i stedet for blot at være tilhørere,” siger Stine Bo Nørgaard.
Det genkender Lisbeth Obbekær Jest fra undervisningen. Hun er sikker på, at eleverne husker historierne bedre, når de efterfølgende har arbejdet med dem i hænderne.
”Næste gang vi læser historien eller ser noget med Pippi, vil de kunne referere tilbage til det, vi har arbejdet med. De har været aktive i fortællingen på en anden måde,” forklarer hun.
”Det er sjovt at bygge tingene bagefter”
Det er sjovt at bygge tingene bagefter, når man har læst om dem
At være dygtig på mange måder
Tilbage blandt børnene i 2. klasse er Agnethe i gang med at tegne Pippi. Hende kender hun allerede godt hjemmefra.
Også Noah har tegnet Pippi. Han viser stolt tegningen frem.
Ved et andet bord sidder Ellie. Hun sætter ord på det, både lærer og bibliotekar har forklaret.
”Det er sjovt at bygge tingene bagefter, når man har læst om dem.”
Netop kombinationen af fortælling og praktisk arbejde er vigtig for Stine Bo Nørgaard.
”De skal opdage, at der findes håndværksfag, at det kan være sjovt at læse og at mennesker har forskellige styrker. Når man kombinerer en god historie med praktisk arbejde, ser man mange børn blomstre op.”
For de yngste på skolerne handler DM i Skills derfor ikke om at vælge uddannelse. Det handler om noget, der kommer før: At opdage, at man kan være nysgerrig, kreativ og dygtig på mange forskellige måder, og at en historie kan begynde i en bog og ende som noget, man selv har bygget.








